Jeg forsøger altid at forbedre mine færdigheder, ikke kun det fotografiske, men også editering. En af de ting, jeg tilbyder, er fritlægning. For eksempel produkt billeder således at klienter kan placere et fotografi af deres produkt på en hvilken som helst baggrund. Eller der er måske en klient, der ønsker at blive placeret i en scene fra det 18. århundrede!
Jeg så denne stub omgivet af bregner. Det så helt eventyrligt ud. Jeg så for mig en fe eller elver på den der stub. Jeg vidste, at jeg ville sammensætte noget andet til dette foto, så det passede til den ide, jeg havde i hovedet.
Da jeg ikke har en fe ved hånden eller en model med et fe kostume, søgte jeg online på Deviant Art. På DA fandt jeg mange fe billeder, men det jeg fandt af Marcus Ranum (filnavn "fairy s - 10") så ud til at passe meget godt til stemningen i mit billede.
Jeg fritlagde billedet af feen, så det var nemmere at sætte ind i mit billede i Photoshop. Feen skulle se naturlig ud på baggrunden. F.eks. blomster og blade som burde være foran hendes fødder, skulle være synlige. Mere fritlægning! Men, næsten vigtigere, pigen skulle vendes om, så det så ud, som lyset falder på hende fra den rigtige retning.
Farvetonen af feen skulle matche resten af billedet, jeg brugte derfor "Color Gradient" til at give hele billedet de samme toner.
Så åbnede jeg billedet i Topaz Texture Effects for at tilføje "light leaks", tekstur, slørring, vignet, osv. Det endlige billede ses her.