En eftermiddag
med Laura Bergsøe
Det var en rigtig dejlig eftermiddag, jeg havde hos snedker Laura Bergsøe. Hun bor i et dejligt område af Hørsholm med sine børn, hund og høns, omgivet af stilhed og træer.
Inde i værkstedet, tæt ved huset, dufter der varmt og vidunderligt af træ. Der er små stykker træ, store planker og hele tværsnit af store træer, som dem hun laver de store flotte borde af. Og et par pænt store borde midt på gulvet.






møblens karakter
Butterfly joints og revner i træet normalt er noget, man skjuler. Men på Lauras møbler giver de liv og karakter.
Selv er Laura lige så varm og indbydende, som det træ, hun arbejder med. Snakken går, mens jeg skyder billeder af hende i gang med at arbejde med sine borde. Hun fortæller om sit livs rejse, om at nå dertil, hvor hun er nu.
Det er tydeligt, at hun elsker sit arbejde! Hun fortæller om træet, hun arbejder med, og om at indarbejde ædle metaller og juveler i sit arbejde med træ, og om de små “butterfly joints”, som ofte er at finde indbygget i mange af hendes borde.
Den lille detalje...
En lille, men vigtig, detalje på bordene er hendes sølv “Signature Spike”, der er en slags “dåbsattest”. Der bliver nemlig indbygget en lille sølv nagle i alle bordene. På denne nagle er der hendes navn, navnet på den, som bordet var bygget til, hvornår bordet var bygget og med hvilke materialer. Hendes borde er jo ikke bare produkter, de er unikke og bygget med kærlighed og med modtageren i tankerne.
Se flere billeder
Klik her for at komme til galleriet med mange flere billeder fra min eftermiddag med Laura.
Besøg også Laura Bergsøes hjemmeside, hvor du kan læse mere om Laura, hendes borde og hendes Signature Spike. Det er et besøg værd!